Æggekage med skinke og champignons

Denne æggekage er ekstra luftig, fordi den bliver lavet med maizena i stedet for mel. Her har jeg puttet skinketern og champignons i, men du kan også bruge bacon, grøntsager, kalkuntern el. lign. Opskriften er til 2-3 personer.

6 store økologiske æg
1 dl mælk
2 spsk. maizena
100 g. skinke i tern.
100 g. champignons fra glas.
Salt, peber
Purløg

Pisk mælk og maizena sammen. Slå æggene i og pisk det sammen med salt og peber. Hæld æggemassen på en varm pande og skru ned for varmen. Fordel skinketern og champignons i æggekagen, når æggemassen er stivnet en lille smule. Vend æggekagen med hjælp fra et stort låg eller tallerken.

Serveres med groft rugbrød og klippet frisk purløg til frokost.

Hvis retten skal gøre det ud for aftensmad, kan du servere brasede kartofler til.
c3a6ggekage

Skriv et svar