Gullasch

Denne ret er en sammenkogt ret, som trods manglen af oksekød altid er gået under navnet gullasch herhjemme. Kan med fordel laves i store portioner og fryses ned til en nem gang aftensmad. Smager fortrineligt hvadenten man serverer den med ris, spaghetti eller kartoffelmos.

300 g. svinekød i små tern. (1×1 cm.)
1 dåse cocktailpølser
1 løg i små tern
1 glas champignons
1 lille dåse tomatpuré
½ hønsebouillonterning
250 ml. madlavningsfløde
1 grillet rød peber skåret i tern
Vand, kulør, meljævning, fedtstof til stegning, salt, peber

Svits løget i fedtstof i en gryde. Svits derefter kødet til det tager farve. Kom derefter tomatpuré i gryden og kom fløden i. Lad retten koge op og kom derefter rød peber, champignons og cocktailpølser i. Spæd op med hønsebouillon til du har en sovsemængde du er tilfreds med. Kom kulør, salt og peber i og lad simre i ca. 20-25 minutter. Jævn sovsen, hvis det er nødvendigt til sidst.

Spis med karfoffelmos, spaghetti eller ris.

Skriv et svar